mandag den 17. juni 2013

Ødipus på en lørdag

Er han ikke bare lækker, ham min kat Ødipus, eller faktisk hedder han Pus. Dengang han skulle have kappet kuglerne skulle vi finde på et "rigtigt" navn til ham, for nu skulle han skrives ind i dyrlægens journaler, og så skulle det være fint. "Pus" er ikke noget særligt fint navn, men det havde ligesom hængt på, siden han var lille, og nu stod det ikke til at ændre. Pus kunne ikke hedde andet end Pus.

Og hvad finder man så på? Lækker gråstribet hankat, elsker mad, elsker at sove i dyner og elsker sin mor. Betagelsen af moderen holdt ikke op da han blev kønsmoden, næh, den blev ved med at være der. Moderen gengældte ikke betagelsen, og blev noget gnaven når hun mødte ham. Nu er hun kørt over og det er ikke længere noget problem.

Med sådan en fascination af sin mor, kunne han selvfølgelig kun hedde Ødipus, så det gør han nu. På papiret, for han kan jo ikke hedde andet end Pus i daglig tale.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar